Askov Malt Jagtforeningen udgiver en gang årligt et jagtmagasin med masser af inspiration og information.
Foreningens medlemmer bidrager med store og små jagthistorier. Lige fra længere artikler om jagtrejsen til udlandet, til små notitser om sjove, flotte eller tankevækkende oplevelser i forbindelse med jagten.
Jagtmagasinet giver også overblik over årets arrangementer, både de faste og de specielle begivenheder.
Information om nye regler, praktiske tips og sågar opskrifter på lækre vildtretter finder du også i Askov Malt Jagtforenings Jagtmagasin.
Jagtmagasinet bliver trykt i et oplag på 900 stk. og bliver omdelt til Askov Malt Jagtforenings medlemmer i foråret.
Alt dette kan kun lade sig gøre pga vores trofaste annoncører, som gør det muligt at udgive et flot jagtmagasin.
Du kan få din egen jagthistorie med i Jagtmagasinet, send blot en mail med tekst og billeder (i høj opløsning - 300 dpi).
Hvis du har tips, en lækker opskrift eller en ny smart gadget du gerne vil fortælle om, er det også velkomment.