Årets foreningsskydning på lerduebanen i Skudstrup blev afholdt den 22. juni 2026 og samlede hele 38 deltagere. Vejret viste sig fra sin allerbedste side med solskin, behagelige temperaturer og næsten ingen vind, hvilket skabte perfekte forhold for dagens skydning.
Som altid mødte deltagerne op med godt humør, stor entusiasme og lysten til både konkurrence og hyggeligt samvær. Dagen bød på spændende dueller på skydebanen, hvor både rutinerede skytter og nye deltagere fik mulighed for at vise deres evner med haglbøssen.
Der blev konkurreret i følgende rækker: B-række, A-række, Mester-række og Veteran-række. Derudover blev der afholdt en individuel konkurrence i trap, hvor de bedste skytter dystede om de øverste placeringer.
Dagen bød også på endnu et kapitel i den efterhånden legendariske familiedyst i familien Stampe. Den interne kamp om familiens skydeære fortsatte med uformindsket styrke, og denne gang trak Frank Stampe det længste strå foran Dan Stampe i A-rækken. Om det giver ro i familien frem til næste skydning, er nok tvivlsomt, men én ting er sikkert – rivaliseringen lever i bedste velgående og er efterhånden blevet en fast del af foreningsskydningen.
Efter en velgennemført dag kunne følgende vindere kåres:
B-række
1. Michael Pedersen
2. Thomas Hugger
3. Martin Kjær Jensen
A-række
1. Frank Stampe
2. Dan Stampe
3. Andy
Mester-række
1. Emil Andersen
2. Preben Stærmose
3. Anders Ravn
Veteran-række
1. Verner Pedersen
2. Tom Hansen
3. Peter Lautrup
Individuel Trap
1. Magnus
2. Dan Stampe
3. Anders Ravn
Stort tillykke til alle præmietagerne og tak til samtlige deltagere og Skudstrup banen for en rigtig god dag.
Vi glæder os allerede til næste års foreningsskydning og håber at se mindst lige så mange deltagere på banen igen.
Indtil da må Frank nyde sejren, mens Dan kan bruge året på at planlægge revanche.
Knæk og bræk til alle...
Askov Malt Jagtforeningen afholder generalforsamling tirsdag den 20. januar 2026 kl. 19.30 på Hotel Skibelund Krat.
Det fine solskin lokkede frivillinge til Askov Malt Jagtforenings skydebane i lørdags. Der var god stemning, pølser på grillen og alle dagens opgaver blev løst - der er sat lidt flere skilte op, lidt mere sand på voldene, skiver er klargjort og der er gjort rent, så vi er klar til lørdag d. 5 april og ny sæson på skydebanen.

Referat fra den ordinære generalforsamling tirsdag den 21. januar 2025 på Hotel Skibelund Krat 




